VILDT sjovt og rammende hvis man er til mbti: Helvedesdefinitioner.
Tag: Karakter/personlighed
Helt ærligt
Jeg kan godt føle mig trængt op i en krog eller decideret irriteret af at mærke en forventning om at jeg skal levere store ord, knus og det der er værre, både i virkeligheden og på tryk. Knus, kram, kys, de kærligste hilsner, overdreven begejstring osv. i situationer hvor jeg ikke kender folk særligt godt, eller hvor jeg egentlig ikke er vildt begejstret, fx. Jeg kan ligesom ikke altid mærke sammenhængen mellem mine indre oplevelser af hvad situationen og/eller relationen lægger op til på den ene side, og det der bliver sagt og gjort og tilsyneladende er (blevet) kutyme på den anden side. Har dog – til dels – føjet og bøjet mig og fulgt tidens sædvaner fordi jeg har tænkt at hvis jeg skulle respektere mine egne grænser og min egen fornemmelse af sammenhæng mellem mine følelser og mit kropslige, talte og skrevne sprog, ville jeg – i bedste fald – give indtryk af at være en kold skid og/eller et kropsforskrækket, sippet hoved, hvad jeg helst ikke vil se mig selv som.
Men i lørdags i “Bagklog” på P1 hørte jeg Esben Kjær og Mette Gjerskov samtale og lytte til andres udsagn i anledning af at det i onsdags var international krammedag, og da kom jeg til både at grine højt og drage flere lettelsens suk af bare befrielse. Jeg er ikke alene!
Så nu strammer jeg op på egne vegne og forsøger at stoppe devalueringen, jf. nedenfor. Jeg vil gerne skabe bedre overensstemmelse mellem indtryk og udtryk hos mig selv. Reservere de store eller intime ord og den vildeste kropskommunikation til dem jeg er allertættest på eller til de situationer hvor det føles rigtigt for mig. Jeg er ikke ude på at vi alle skal tale og opføre os på nøjagtig de samme måder, om end jeg er enig i at der er gået inflation i vores udtryksmåder generelt jf. nogle af udsendelsens pointer. Dét jeg vil, er først og fremmest at finde de måder der føles rigtige for mig og at blive i stand til at handle som jeg har det godt med og især som jeg kan stå inde for. OG måske så et frø til at andre lige vender det her med sig selv hvis det har nogen klangbund overhovedet – indrømmet!
Prøv at høre fra cirka 18:30 til 23:45 her om blandt andet kærligheds- og begejstringsinflation, overdreven brug af voldsomme udtryksformer, inflation i vores jubel, devaluering af hjerteligheden og taknemmeligheden, krammeriinflation, Dansk Håndtryksforening ..
Knus og kys
Janne
Impostor-fænomenet
“Gamle” læsere af denne blog ved at jeg helt frivilligt og med oplevelsen af at det hjælper mig til at forstå mig selv bedre har sat især to etiketter på mig selv: introvert og særligt sensitiv (HSP). Der er faktisk en tredje etiket som jeg aldrig har talt eksplicit om, men som jeg også sætter på mig selv. Jeg tror jeg er pænt intelligent, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er bare ikke noget “man” snakker om, og jeg har altid følt at det var noget jeg for enhver pris skulle skjule hvis jeg ville “være med”. Faktisk er det forbundet med stor skamfølelse for mig, om ikke at være intelligent, så i hvert fald at vise det.
Men nu springer jeg så ud af skabet, og det er fordi jeg har lært noget skelsættende nyt som hænger sammen med alle tre personlighedstræketiketter, og som jeg gerne vil formidle videre. Jeg har nemlig erkendt at impostor-fænomenet er en betydelig del af min personlighed, og med den erkendelse og viden har jeg pludselig fået et begreb at sætte på en enorm mængde dagbogsnotater fra de sidste mange år. Heri kredser jeg, kan jeg nu se i bakspejlet, om lige netop dette fænomen uden at kunne komme til bunds i det eller se det udefra, fordi det er som en ond cirkel der lukker sig hermetisk om sig selv, og fordi jeg aldrig har haft mulighed for at sammenligne mine oplevelser med andres.
Det er altsammen stadig nyt for mig, og jeg vil ikke forsøge at beskrive impostor-fænomenet selv. Læs fx overordnet om det her: http://en.wikipedia.org/wiki/Impostor_syndrome, eller kom helt tæt på det set indefra via “ekspert” Ann C. Schødt her: http://potentialefabrikken.dk/impostor-testen/. Jeg takker i mit stille sind Ann C. Schødt for at skrive og tale om dette og dermed give mig ord at forstå med. Brikkerne falder på plads med lynets hast i mit hoved lige nu, og det er sådan en gave!
—
28-12-2014: Jeg glemte at skrive, at i P1/Apropos-udsendelsen om intelligens fra marts, som jeg linker til lige nu i sidebaren, kan du høre Ann C. Schødt fortælle lidt om blandt andet impostor-fænomenet.
08-06-2020: Jeg har revideret indlægget således at jeg dels konsekvent bruger udtrykket impostor-fænomen (og ikke impostor-syndrom) og dels understreger at impostor-fænomenet en del af min personlighed, altså netop et fænomen i min måde at opfatte verden på, og ikke et syndrom eller med andre ord en sygdom jeg lider af og som giver grundlag for en diagnose. Kilde: https://potentialefabrikken.dk/impostor-faenomenet-er-ikke-et-syndrom-eller-diagnose/
Det omvendte menneske
Jeg vågner
og ved med sikkerhed:
jeg er et omvendt menneske
Jeg har svært ved det
der er let for de fleste,
og let ved det
der er svært for de mange
På mig vender vrangen ud,
og jeg går i mørke
hvor så mange andre ser lys
Jeg har håbet på
at nogen ville vende mig om,
har før forsøgt
at gøre det selv uden held
Nu vågner jeg
og ved med sikkerhed.
Jeg er et omvendt menneske!