Tag: Kommentar

Bagdelen ved fordelen

Jeg har læst to bøger som jeg godt kan lide: Fra et hjørne af Martin og Omkring Martin af Ann Carina Schødt.
 
Ann Carina Schødt har hjemme på potentialefabrikken.dk og belastendebegavet.dk som jeg med stort udbytte har fulgt gennem flere år. Jeg ved ikke overhovedet om jeg selv er begavet, men under alle omstændigheder kan jeg sige at der er mange ting i Ann Carina Schødts univers der ringer en klokke i mig. Således også både beskrivelsen af den begavede Martins indre verden og mange af de fænomener der bliver beskrevet gennem bøgernes øvrige personer.

Fortællingen om arkitekten og familiefaren Martin og hans liv giver et rigtig godt indblik i hvordan livet ser ud fra en begavet persons synspunkt. Hvad der er let, og hvad der er svært. Det kan være en god ide med sådan et indblik hvis man selv er begavet eller højt begavet, eller hvis en af ens nærmeste er det. Ens barn, for eksempel. Martin har to meget forskellige døtre som på hver deres begavede måde må kæmpe for at blive set og finde rum hvor de kan trives.
 
Hvis en person er begavet, er livet vel let og ubesværet, og så har vedkommende vel næppe brug for at andre gør en særlig indsats for at forstå ham eller hende – eller at vedkommende gør en særlig indsats for at forstå sig selv? Sådan kunne man godt spørge. Men livet er ikke let og ubesværet for nogen, og det er to hovedpointer i bøgerne at dels kan der følge nogle særlige udfordringer med at være begavet, og dels kan det være temmelig ensomt. Derfor er det godt at vi øver os på at se. Allesammen.
 
Bøgerne vil formidle et bestemt indhold, det kan man ikke undgå at mærke, og det gør måske nok at de ikke helt rammer loftet som litterære eller kunstneriske oplevelser. De har dog deres øjeblikke, nogle passager er virkelig enten ren nydelse at læse eller morsomme på den helt rigtige intelligente måde. Og bøgerne lader ingen tvivl tilbage om at forfatteren har dyb viden og stor erfaring med begavede at trække på, og de er så velformuleret og velstruktureret fortalt at man har lyst til at læse det hele og bliver nysgerrig efter enden på historien og enden på de problemer der fordrer en løsning. Der kommer en tredje roman i serien, og den er jeg også nysgerrig efter at læse. Jeg venter spændt. Jeg ville gerne have læst direkte videre efter sidste side i to’eren :-).

Ugravet land

I dag besøgte jeg en ny kirkegård. Ganske ubrugt, ganske ukultiveret. Ved første øjekast tom. En anden person bemærkede at det var forståeligt nok at ingen ville have et gravsted her, for her kom jo ingen, græsset voksede vildt, og det ville da være et ganske ensomt sted at ligge.

Dét forstod jeg ikke. Jeg ville gerne begraves her som det ser ud nu, blot tanken om at der med tiden kommer orden på det hele og trængsel på og i jorden kunne få mig på andre tanker. Jeg har selvfølgelig ingen forestilling om at jeg selv ville opleve noget som helst når jeg først var endt i jorden, men det ville være godt at tænke på at skulle nogen komme og besøge min grav, så kunne de gøre det i fredelig ubetragtethed og uden den tunge byrde at skulle holde det hele pænt og nydeligt. Og skulle ingen komme, hvilket er mest sandsynligt da min nærmeste familie er de mest usentimentale mennesker jeg kender, der næppe ville bruge tid på den slags, ville det være endnu bedre. Så håber jeg der ville komme nogle tilfældige mennesker ind imellem og finde ro til eftertanke eller plads til at lege uden at skænke mig en tanke. Det ville være lige efter mit hoved.
 
 

Ukrudt

 
Mine altankasser er fulde af ukrudt, og jeg gør ikke en disse ved det, ud over at nyde de smukke vækster der helt af sig selv vokser frem af uordenen. Tak for jer!
 
I går da jeg i ellers godt selskab ville tage et billede af et eller andet, blev det mødt med en bemærkning om at nu var det vel ikke endnu et af de daglige billeder på facebook, for de var godt nok irriterende og ligegyldige (eller noget i den stil, jeg har muligvis blokeret for at huske de eksakte udtryk, for allerede dér blev jeg ked af det og skamfuld).
 
Det er sandt. Jeg blev tagget på facebook med en udfordring om 10 dage i træk at skildre min dagligdag med sort/hvid-billeder på min personlige profil. Jeg syntes det var en sjov udfordring. Det optog mig, og jeg gjorde mig umage. Jeg kunne selv lide nogle af resultaterne.
 
Men der kan man bare se. På stedet for den kritiske bemærkning lovede jeg mig selv aldrig nogensinde at stikke hovedet frem igen på de skide sociale medier og tro at der kan komme noget ud af mit hoved som har nogen som helst værdi for andre.
 
Nu har jeg sovet på det. I dag tænker jeg ‘fandme nej’, og for lige at demonstrere at jeg har nerver til at gøre noget irriterende og ligegyldigt, poster jeg simpelthen de 10 billeder og de fraklip jeg postede den 11. dag, plus et enkelt billede mere. De kan lige være i to collager, beskåret til kvadrater, men det virker alligevel.
 
Synes jeg. Og det er MIG der bestemmer her!
 
Ukrudt forgår nemlig ikke så let, mærk dig det, kære verden. Og hvad ukrudt overhovedet er, er en stærkt subjektiv opfattelse som farves af egen begrænsede mentale aktivitet og ukritisk overtagede normer. Så er det sagt!
 

Orange

Orange har en varm, levende og kærlig energi, især når tonen er brændt og læner sig ind i rødt.
En kreativ, dynamisk og gennemslagskraftig energi.
Intens, klarøjet og årvågen.

Lige præcis derfor passer den helt perfekt til digtene i i dag skal vi ikke dø af Louise Juhl Dalsgaard, omslag af Anja Blaksmark. Det er en smuk bog både udvendigt og indvendigt, og jeg har nydt at læse den. Og at sidde med den i hænderne. At lade de indsigtsfulde og træfsikre ord sive derind og fylde hvor der lige for tiden er rungende tomt for vid og mellemmenneskelighed. Tak.