Onsdag

Kegle 2
 
Nu har jeg rodet mit klædeskab igennem. Jeg fandt sådan en slåomting jeg engang har købt i Føtex til helt sikkert ingen penge (ellers havde jeg aldrig købt den), og en kjole købt i en genbrugsbutik til 80 kr. Det her passer lige til en kegle der også har noget cello over sig, hørte jeg Trinny og Susannah sige.
 
Så kom min mand hjem. Og kiggede en ekstra gang. Hold da op, hvor er du fin i dag, sagde han. Hvad sker der?
 
Hehe. Det virker.
 
Så fik jeg den idé lige at underkaste det her den ultimative analyse og bede “ingeniøren” bladre bogen om kropstyper igennem for at lede efter “mig”. Der gik tre minutter, så kom resultatet: Sikke noget fis at bruge tid på! Men jeg er færdig; du er en mellemting mellem en kegle og en cello.
 
Fis? Nåja. Men det virker, som sagt.
 
 
 

Balance

“Jeg er mere i balance med mig selv, end jeg var for 10 år siden. Og jeg er blevet ligeglad med mange ligegyldige ting, såsom forfængelighed, og hvad andre synes om mig.

– Søs Egelind, 52, i Søndagsavisen”

Set på sidste side i Søndag nr. 32.

Jaaaa. Kunne man bare selv nå dertil hvor man mener det helt oprigtigt og ikke bare siger det som en gang tom retorik .. fordi man faktisk er forfængelig og langt fra ligeglad med hvad andre synes om én.

I anledning af dagen

Til verden, for en bedre udnyttelse af og glæde ved vores fælles ressourcer:

“Og så kan man i øvrigt mene om intelligensprøvers værdi, hvad man vil, men det er påfaldende, at den eneste gruppe, der standsede i udvikling, var de kvikke piger. Psykologisk erfaring viser, at det at være usædvanlig er en tvivlsom gave; især når man hverken vinder kærlighed, beundring eller respekt til gengæld for tabet af fællesskabets tryghed. Det er ikke usandsynligt, at højt intelligente piger indser, at de ikke bare skal gøre sig gældende, men konkurrere, stå over for misundelse, både fra andre piger og drenge, som de kunne have mere lyst til at forelske sig i. Oven i alt andet forstår de, at deres måde at være usædvanlige på, betragtes som mandlig af begge køn. For at blive kvinder giver de afkald på at blive sig selv.”

– Pia Skogemann om en amerikansk undersøgelse af en gruppe pigers, senere kvinders intelligens og udvikling ved fire prøver over 37 år, i essayet Mandlighed og kvindelighed i bogen “Er jeg en sommerfugl, der drømmer? Kvindelighed, drømme og individuation i ny psykologisk fortolkning”.