Skrald

Jeg fik lige øje på det skrald jeg har sat til side. Kontaktlinser, hvidvin, eddikesyre og pulverkaffe – det er vel nærmest historien om mit liv. Nærmest.

Kontaktlinser. Jeg har multifokale kontaktlinser. De har gjort mit syn 20 eller 30 år yngre, og jeg er uendeligt taknemmelig for og uendeligt afhængig af at de her pappakker dumper ned i postkassen fra tid til anden. Tak til den ukendte kvinde der uopfrodret fortalte mig om sådanne linser på et kursus efter i timevis at have set mig kæmpe for at få mine belinsede minus-7,5-øjne og de billige læsebriller til at samarbejde. Det glemmer jeg aldrig. Stort.

Hvidvin. Jeg drikker hvidvin. Når jeg synes. Det synes jeg tit.

Eddikesyre. Det bruger jeg næsten lige så ofte som hvidvin, jeg er en slags superbruger af alt hvad der hører ind under rengøringsmidler og hjemmekemikalier efter min tid som livredder (= rengøringsmedarbejder). Men præcis den her flaske har jeg tømt fordi jeg har udført mit livs største handimanpræstation. Mit toilet havde løbet i laaaaang tid, det skulle ligesom have et bestemt vred med udtrækkeren for at stoppe. På et tidspunkt kunne det ikke stoppes. Og som kronen på værket holdt vandet også op med at løbe til. “Ring efter en mand”, sagde en eller anden, men det kunne jeg ikke overskue, for hvornår er jeg nogensinde hjemme og indstillet på at der skal komme en mand? Så jeg skruede vægpladen af, lyste med min telefon ned i cisternen derinde i hulrummet i væggen fire hundrede gange over et par dage og blev en mikroskopisk lille smule klogere hver gang indtil jeg vidste hvad jeg skulle gøre godt med: Eddikesyre. Nu fungerer mit toilet som aldrig før. Virkelig. Og vægpladen sidder som den gjorde, igen. (Du griner nok ad mig, for hvor dum kan man være, men præcis så dum kan jeg være. På det praktisk-tekniske plan. Jeg er i familie med mennesker der har skilt ure ad som femårige bare for at se hvordan de virkede, læst tyske blade om højtalere og modelfly som syvårige for at kunne bygge selv, og bygget state of the art-både, -huse, -møbler, -surfboards og alt hvad der ellers kan bygges. De regner mig ikke for en skid og anser mig for at være helt og aldeles debil. Det mener jeg nu ikke selv jeg er. Længere. Jeg gjorde det sgu!).

Og så er der kaffen. Jeg drikker kaffe, ergo er jeg (et menneske). Jeg ville ingen steder være uden kaffe, helt seriøst.

Så langt så godt. Fra og med dette indlæg er der ingen grund til at gennemrode mit skrald, for nu ved du alt om mig. Jeg er muligvis det kedeligste menneske på jorden, so be it.

8. marts

Jeg plejer altid at markere Kvindernes Internationale Kampdag her på bloggen, og jeg har heller ikke glemt dagen i år. Jeg har bare haft lidt for mange arbejdsovervejelser rumsterende i mit hoved omkring især håndsprit, rengøring, ukendte skikke og muligheden for at rumme mig selv mens jeg befinder mig lysår fra min komfortzone, til at jeg har kunnet samle mig om at skrive noget med bare lidt substans.

Èn ting er dog faldet mig ind da jeg bladrede igennem mit facebook-feed i løbet af dagen: At naturen ikke har noget imod kvindelige ledere, og at der blandt nogle af de mest intelligente dyr er opstået “kulturer” hvor arternes overlevelse er helt afhængig af matriarkers lederskab. Her tænker jeg fx på spækhuggere og elefanter. De ville være ilde stedt uden erfarne bedstemødre til at vise vej i livet, så at sige, i både konkret og overført betydning. Det er godt at tænke på.
 
Jeg har vendt og drejet det gennem mange år. Iagttaget mig selv og andre mennesker omkring mig. Og jeg er kommet frem til at jeg simpelthen ikke tror på kønnets indflydelse på mænds og kvinders evner til at tænke, forstå følelser, tage beslutninger, formidle erfaringer og viden og udføre andre mentale processer. Når vi tror at der generelt er forskel, er det et kulturelt fænomen, og når der ser ud til at være forskel, skyldes det at vi bliver formet af de forventninger og krav der er til de to køn hver især i den kultur vi er en del af. Jeg kan ikke se det på nogen anden måde.

Gad vide om der nogensinde er nogen der har fundet på at læse fx gymnasieelevers stile i anonymiseret form og undersøgt om de kunne gætte kønnet på forfatteren? 

Hvis jeg havde udeladt mit navn og billeder af mig selv og ikke tilkendegivet at jeg er mor, fx, eller andre kønsafslørende ting her på bloggen, ville du, kære læser, så have kunnet gætte om jeg var kvinde eller mand?
 
Det gad jeg simpelthen godt vide.
 

With a little help ..

Jeg har været til fernisering på udstillingen “Kun Kærlighed” af Katarína Duedal i Bagsværd Kirke. Jeg fik lov at låne en telefon, to kunstværker, en svømmeven og kunstneren selv i hvid skjorte. Det fik jeg en lille skat ud af som jeg nu sidder og summer over mens jeg venter på at få lov til at vise den her.
Nu må jeg godt! Se, så:

 

 
især med hjælp fra gode venner,
men først må du spørge dig selv: