Krydset på kortet

Jeg har fundet en sand skat derude på nettet, en podcast-serie på weekendavisen.dk:

Om kærlighed og venskab.

Jeg har hørt alle fem episoder i streg, for jeg kunne helt enkelt ikke stoppe, men det slutter ikke med det. Jeg kommer til at tænke meget over det jeg har hørt, og jeg lover hermed at det arbejde Lone Frank med flere har lagt i podcastepisoderne, ikke ender med at have fundet vej til mit system forgæves.

Frank. Læg lige mærke til navnet. Podcasten er dygtigt lavet rent kommunikationsmæssigt, ingen tvivl om det, men der er den her strøm af .. ærlighed under det hele, som gør det værd at lytte til.

Nu går jeg ud og løber en tur, bogstaveligt talt, og bagefter er det weekend. Hvad jeg lige skal bruge dét til, ved jeg ikke helt, i en periode af mit liv hvor alle dage stadig er ens og op til mig selv at fylde ud. Måske kan jeg tage mig sammen til at følge den ledetråd som bliver lagt ud til den der lytter. Også jeg har en (seriøst) vingeskudt tilknytningsevne, og jeg kan tilskrive det faktum en ikke ringe betydning for hvor jeg befinder mig lige nu.

De manglende forbindelsers lidelse

Jeg læser alt muligt mærkeligt rundt omkring på nettet, superoverspringshandlingsekspert som jeg er. Det kan være svært at skelne mellem skidt og kanel, men når jeg læser artiklen The Root Cause of Depression and How to Heal It, hvor citaterne er hentet fra, kan jeg mærke at jeg har fundet den fineste kanel. Jeg har ingen idé om om de faktuelle oplysninger i artiklen er rigtige, men jeg har en stensikker fornemmelse af at pointen er sand.

For mere end seks år siden og i et andet liv – sådan føles det i det mindste – skrev jeg indlægget Sjælens mørke nat som jeg stadig står ved selvom jeg nu kan se at jeg manglede forbindelsen til forbindelserne. Det begynder at dæmre for mig hvad det går ud på for alvor at “ingen mand er en ø”. Ind imellem lider jeg stadig af den vildfarelse at det måske er sandt, men så findes der i hvert fald en kvinde der er det, nemlig mig. Men som sagt: Det dæmrer.