Intro-versioner

Hvis du er introvert og altid har undret dig over hvordan det kan være at du på én måde godt kan genkende dig selv i andre introverte, men på mange måder ikke kan, er der måske en afklaring at hente i Susan Storms indlæg “Which Introverted Personality Type Are You? Discovering the 8 Styles of Introversion”. Her skiller Susan Storm nemlig mbti-byggeklodserne ad og sætter dem sammen på en anden måde end når man bare kører løs med de traditionelle typekoder.

Personligt har det “altid” slået mig at de ting jeg har til fælles med de fleste introverte, er relativt få i forhold til de kæmpestore områder jeg synes jeg er helt anderledes på. Efterhånden har jeg lært at min oplevelse af anderledeshed først og fremmest skyldes at jeg har introverteret intuition som hovedfunktion hvilket rent statistisk er klart underrepræsenteret i befolkningen som helhed, og dernæst at jeg bruger tænkning som sekundær funktion hvilket er underrepræsenteret blandt kvinder. Det er blandt andet derfor kilometerlangt fra givet at jeg oplever at have fundet en åndsfælle blot fordi jeg møder et andet introvert menneske. Det store fokus på introversion i sig selv der er oppe i tiden, efterlader mig ofte med lige dele afmægtig resignation og hovedrysten, og personligt føler jeg mig klart mere på bølgelængde med tænkende ekstraverterede intuitive og intuitive ekstraverterede tænkere end med flere at de introverterede typer der bruger andre opfatte- og vurderefunktioner end jeg selv.

Alle mennesker, også personer der mener at have samme mbti-kode som bedste match, er forskellige, og typologien er under alle omstændigheder blot en beskrivelse af en lille bitte mikroskopisk del af et menneskes psykologi. Når det er sagt, kan det blive ved med at fascinere og interessere mig at dykke ned Jungs typologi og udvikle mine redskaber til at ordne denne lille del af kaos bare en smule mere og forstå både andre og mig selv lidt bedre.


Fredag 15.12.2017 kl. 10:57: Der var fejl i linket til Susan Storms indlæg, men det er nu rettet.

På bunden

Hver gang jeg skriver et indlæg, tænker jeg: Sikke noget bras! NU har jeg nået bunden!

Og hver gang jeg bladrer tilbage i bloggen og læser mine egne indlæg, bliver jeg meget glad og tænker: Har jeg virkelig skrevet det? Med få undtagelser. Der er altid undtagelser, uden dem ville man ikke være menneske.

Så jeg fortsætter.

Og ellers kan jeg bare meddele at jeg har taget to vigtige beslutninger i dag:

  1. At jeg fremover vil droppe at give julen ret megen opmærksomhed, og i hvert fald ikke en opmærksomhed der involverer forventninger til og fra andre mennesker.
  2. At jeg fremover vil passe bedre på mit bankende og varme hjerte fordi jeg har opdaget at der er grænser for hvad jeg synes det bør lægge/lække hjerteblod til. 

Jeg forestiller mig at punkt 1 forskrækker mest, men på sigt vil punkt 2 sende nogle bølger gennem universet som ikke lader nogen i min omgangskreds uberørte, det er jeg ret overbevist om. So be it.

 
Og NU har jeg nået bunden. Igen. 😉
 
 
 
 

Rigdom

Nu må I ikke tro jeg har fået storhedsvanvid eller på anden måde forsøger at slå mig selv i hartkorn med to af de virkelig tunge drenge og piger, men da jeg hørte Tomas Espedal og Karl Ove Knausgård i samtale her, http://channel.louisiana.dk/video/tomas-espedal-meets-karl-ove-knausgaard, fra 20 til 27, forstod jeg pludselig hvad hele det her mit blogprojekt i grunden er gået ud på fra start til nu og videre frem:

  • At kæmpe mod skammen. At give skammen kamp til stregen.
  • At turde. At være modig. Ikke at give efter for angst og for frygt for at være og gøre forkert, selvom angst og frygt er evigt tilstedeværende.
  • At skrive mig selv klogere uden at forfalde til hovmod og tro at jeg kan planlægge hvad jeg laver, på forhånd. Lade mig selv følge det der kommer fra et sted hvor jeg ikke er herre.
Jeg vidste det godt, det meste af tiden. Jeg kunne bare ikke finde ordene for det jeg vidste, men nu fik jeg dem foræret. Jeg bøjer mig taknemmeligt i støvet og ved med endnu større sikkerhed at uden kunst og kunstnere og kunstneres kommunikation var denne verden et meget fattigt sted.