Stjerneløbet

Mine travestøvler er slidt igennem, i går fik jeg en våd sok, og jeg vidste at løbet var kørt. De har holdt godt, støvlerne, og på en måde er det passende at det sker netop nu. Om få dage forlader jeg dette område som jeg har gået tyndt på stort set alle dage hvor jeg ikke har svømmet og/eller cyklet langt, og flytter til nye landskaber med ukendte ruter som jeg skal lære at kende.

I går regnede jeg mine traveture fra de sidste otte måneder sammen ud fra min Garmin-statistik, bare fordi jeg var nysgerrig på fakta. Jeg har gået 843,79 km plus det løse som jeg ikke har tracket, og det svarer til at jeg er gået til Skagen og tilbage og lidt til (forudsat at jeg kan gå på vandet).

Det føles også mentalt som om jeg er gået til verdens ende og har været lige ved at tabe mig selv i et dyb hvor to have mødes, men er ved at vende tilbage til sikker grund igen, omend der ser anderledes ud end der plejer. Som om jeg har fundet mig selv lidt igen efter at have kortlagt en ny indre region. Mit liv er et stjerneløb, et orienteringsløb hvor man vender tilbage til centrum i en stjerne hver gang man har fundet en post. Det er jeg sådan set heldig med. At have det her centrum når nu jeg har et ustoppeligt drive mod at finde nye poster. Ellers ved jeg ikke hvor jeg havde været nu.

Så jeg går videre. Jeg må have nyt fodtøj. Jeg må finde nye veje, gå i en anden retning for at finde næste post.

🍂
PS. Findes der nogen smukkere årstid end efteråret?

Wild thing

SELF-PITY

I never saw a wild thing
sorry for itself.
A small bird will drop frozen dead from a bough
without ever having felt sorry for itself.


D.H. Lawrence

Denne fugl er ikke faldet frossen ned fra pinden, men faldet er den. Jeg kender og husker ikke digtet fordi jeg læser digte, men fordi jeg har set G.I. Jane. I mit hoved kan jeg høre Viggo Mortensen, i rollen som Comand Master Chief John James Urgayle, recitere det.

G.I. Jane er en af mine yndlingsfilm. Jeg har set den mange gange, og måske ser jeg den igen i aften. Den er god at få boostet sin stamina af.

Gentagelsen

For tre år siden befandt jeg mig nøjagtigt samme sted med hensyn til job og helbred som jeg gør nu, blot er jeg slået endnu mere ud end jeg var dengang og har været før. Jeg har brugt mig selv som redskab for andre menneskers vilje uden at passe på mig selv, og jeg har været lige ved at forsvinde fuldstændigt i et univers præget af ønsket om at opretholde status og status quo. Det er nok sådan at jeg har været på det her sted igen og igen gennem hele mit liv, og at konsekvenserne af de her gentagelser er blevet værre for hver gang.

Jeg skal nu forsøge at finde mig selv igen. Det føles som om det er på et hængende hår at jeg får samlet mig selv op fra det hul jeg endnu engang har smidt mig selv ned i. Jeg har okay dage blandet med ret dårlige dage. Det må jeg acceptere nu, men jeg må også tage ansvar for at gøre noget for at nå frem til at have gode dage ind imellem.

Jeg er mest mig selv og mest tilfreds i livet som helhed når jeg kan bruge min evne til at forestille mig en fremtidig version af nogen eller noget, min evne til at se en vej frem for at nå denne fremtidige version, og min evne til rent faktisk at gå vejen. Når andre kan bruge mine evner til visionært arbejde med indre udvikling, føler jeg at jeg er på præcis det rigtige sted for mig – på rette hylde, om man vil.

Det er lettest når jeg skal forestille mig et mål og finde en vej frem på andres vegne, men denne gang gælder det mig selv, og jeg må tage den opgave lige så alvorligt som når det gælder andre. Og for overhovedet at komme i gang med processen og for at få lidt kontakt med hvem jeg er og hvilken version af mig selv jeg gerne vil arbejde frem mod, har jeg aftalt med mig selv (og for nogle af punkternes vedkommende også en mentor) at der er noget jeg skal gøre eller koncentrere mig om – til en start, og indtil jeg har det bedre.

Foreløbig sørger jeg for:

  • at gå eller svømme en tur hver dag
  • at spise ordentlig mad hver dag
  • at læse og skrive hver dag
  • at have (øjen)kontakt med mindst ét andet menneske næsten hver dag
  • at respektere mine egne behov før jeg imødekommer andres
  • at være omhyggelig med at være i overensstemmelse med mine værdier – eller bevidst om det når jeg ikke er det
  • at have fokus på at opsøge og at være sammen med mennesker jeg er på bølgelængde med og oplever god energi sammen med.

Når du læser punkterne, ser de måske meget simple ud. For det første er jeg nødt til at starte et sted, og jeg har været så langt væk fra mig selv at jeg ikke engang kunne mærke for eksempel hvad jeg havde lyst til at spise. Og for det andet er det måske ikke lige til at se det store arbejde der rent faktisk ligger bag formuleringerne, og det store arbejde der ligger i overhovedet at tage sig selv så alvorligt at jeg kan tage de simple punkter alvorligt. Men det er en start, og herfra er vejen frem ét skridt ad gangen og tålmodighed med de dage hvor jeg står stille.

For en gangs skyld vil jeg på mine egne vegne og uden at jeg kan konkretisere det for andre, tillade mig at se for mig hvad jeg kan nå frem til, og hvordan jeg kommer derhen. Det (jeg) bliver sikkert ikke helt som jeg forestiller mig, og det er okay. Det er forsøget, arbejdet, det at bevæge sig mod noget jeg ser for mig, der tæller.