Det slog mig en dag da jeg var ved at vaske op eller sådan et eller andet, at jeg vist havde en slags indre vandGotvedgymnastikpædagog i maven, og at jeg kunne mærke hun var ved at vågne og give liv og glæde til mig. Det var da et interessant indfald, tænkte jeg, det må jeg forfølge. Så nu er jeg (for første gang nogensinde) på rejse i Helle Gotveds gymnastikunivers, fordi jeg må se hvad jeg kan finde dér. Og jeg lærer, genlærer eller måske rettere genfinder vitterlig helt basale ting som jeg har tabt og behov for at vinde igen.
Da jeg var ung ville jeg være gymnasielærer i religion og idræt – en usædvanlig kombination, så vidt jeg kunne forstå på andre, selvom jeg selv syntes den var helt naturlig. Det gik i vasken, af forskellige grunde. Så blev jeg folkeskolelærer med religion/kristendom og idræt som linjefag i stedet, men også det gik af forskellige grunde i vasken rent arbejdsmæssigt. Jeg forlod kroppen og flyttede op i hovedet, fordi jeg i min vildfarelse troede det kunne være med til at retfærdiggøre min tilstedeværelse i det her liv – kort sagt.
De forskellige grunde har jeg måttet arbejde længe for at bevidstgøre og skabe en distance til. Ingen af dem har noget med en eviggyldig eller objektiv sandhed at gøre – sådan én findes ikke, “ved” jeg i dag med hele mig, og ikke kun rationelt. Det har været en lang, lang rejse indtil nu, og det mærkelige eller interessante eller fantastiske er at den har ført mig direkte tilbage til der hvor jeg begyndte, nemlig tilbage til min egen intuitive opfattelse af at krop og sjæl er to sider af samme sag, og tilbage til min glæde ved at bruge og være i min krop. På en måde, som jeg umuligt kan uddybe eller forklare, men som jeg tror skal erfares, føles det præcis som at komme hjem.
En dag finder jeg måske mine egne ord og min helt egen vandJannegymnastikpædagog, men her og nu vil jeg give ordet til Helle Gotved, fordi jeg mærker at nogle af hendes ord har en dyb klangbund i min egen personlighed. Blandt andre:
“Da min generation var unge, skulle det være så åndeligt altsammen. Det var nærmest et beklageligt faktum, at man havde en krop – tale om den gjorde man i hvert fald ikke. Der er spildt mange gode år for mange mennesker, fordi de ikke har fået tilstrækkelig oplysning om kroppens funktioner. Her tænker jeg ikke specielt på seksuallivet, men på alle kroppens funktioner – bevægelsesfunktion som organfunktion. Vi kan ikke blive harmoniske, hvis vi ikke respekterer det kropslige lige så fuldt som det sjælelige. Krop og sjæl er ikke to forskellige ting, men den samme – set fra to forskellige sider.
At ha’ det godt er at opfylde sin bestemmelse og at komme til udfoldelse både legemligt og sjæleligt – at have lyst til livet og glæde sig over det.”
