Jeg sidder og læser en masse som jeg med stort besvær prøver at forstå. Det meste er tungt og trættende, synes jeg, men ind imellem dukker der heldigvis et billede op der kan få mig til at vågne.
Prøv at se dette for dig:
“Jeg siger som filosoffen Kant: Vi lever på en kugle, og på en kugle er der den logik, at du ikke kan bevæge dig væk fra andre. Hvis afstanden øges på den ene side af kuglen, mindskes den tilsvarende på den anden side. Kant antog på baggrund af Jordens rundhed, at det er naturens ide, at vi skal have fælles foreninger for menneskeheden.”
Fra “Statsborgerskab, medborgerskab og identitet” af Ove Korsgaard, i “Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse”.
Jeg har revet billedet fuldstændig ud af sammenhæng, både her i indlægget og i mit hoved. Tager ikke stilling til noget, vurderer ikke. Prøver bare at se det for mig. Hvordan vi tripper rundt på kuglen og mødes med nogle mens vi går væk fra andre, og samtidig går væk fra nogle mens vi mødes med andre.
Og jeg smiler.
…
Billedet er tyvstjålet herfra. Tak.