Hammer og ambolt

Mads & Monopolet i dag. Der er en mand der har skrevet ind fordi han er træt af at kvinder ikke er interesserede i ham som kæreste, men kun som en lyttende og forstående ven. En tilsyneladende empatisk og omsorgsfuld mand. Asger Aamund siger noget om at han er for lidt hammer og for meget ambolt, og at han bliver en veninde med bukser på.

Så er det lige det går op for mig at hvis jeg følger Asgers tankegang, er jeg for meget hammer og for lidt ambolt og bliver en (arbejds)kammerat med kjole på.

Og hva’ så?

Jeg tror simpelthen ikke på at ens fysiske køn har noget som helst at gøre med hvilke personlige egenskaber eller talenter man i øvrigt har. Og jo hurtigere vi holder op med at tro det, jo bedre et sted bliver verden at være for rigtig mange mennesker.

Og til manden der var for meget ambolt: Måske skal du bare vente på at du møder en kjoleklædt hammer. De er måske sjældne, men de findes.

Fortsættelsen

“Ærlighed er også kærlighed”, er der en eller anden som jeg ikke ved eller husker hvem er, der har sagt. Det har jeg tænkt længe over. Jeg har altid haft en fornemmelse af at min ærlighed, inklusive min oprigtighed og autenticitet, var en egenskab hos mig som gjorde mig til et monster i andres øjne, muligvis fordi andre ofte ikke kan lide det de møder, når jeg er ærlig.

Sådan forholder det sig måske virkeligt. Og måske er det noget jeg forestiller mig at andre tænker fordi en del af mig selv ikke kan lide en anden del af mig selv. Det er aldrig helt til at vide med den slags. Men når alt kommer til alt: I mine egne øjne er min ærlighed noget nær det bedste og i en vis forstand også det kærligste jeg har at give, og jeg vil fortsætte med at forfølge og forfine den egenskab frem for at fravige og nedtone den. Take it or leave it.

Billedet er lånt her.

Ensomhedens væsen

“Ensomhed er ikke det samme som at være alene. Det er der mange, som har det fint med at være. 

Derimod betyder ensomhed, at man ikke har de sociale relationer, som man gerne vil have. Derfor kan man også være ensom sammen med andre”. 

–  fra artiklen Kan du dø af julen? af Kim Rathcke Jensen

Dét synes jeg er så fin en formulering at jeg havde gemt den i mine noter indtil i dag. Nu står den her.

Ensomme mennesker bliver ikke mindre ensomme af at omgås hvemsomhelst, men af at have kontakt med netop det eller de mennesker de gerne vil, og som de for eksempel har en fornemmelse af at være på bølgelængde med, som de har en særlig forbundethed til eller som de føler de bliver set og spejlet af. For nogle er det – af mange forskellige grunde – så svært at finde andre der giver én oplevelsen af fælles bølgelængde, forbundethed eller sethed, at ensomheden er et uundgåeligt vilkår i livet.

Måske en provokerende tanke for nogle. Men ikke desto mindre sand for andre. For eksempel mig.

Se måske også: https://www.jannessted.dk/2012/02/06/udholdenhed/.