Jeg har genset Rejseholdet på dr.dk henover julen. Alle 4 sæsoner. Og selvom jeg allerede fra starten af hvert afsnit kunne huske sagen og hvem gerningsmanden var, har jeg ikke kedet mig et sekund. Nu ærgrer jeg mig over at være nået til vejs ende (igen).
Jeg tror det der optager mig mest, er at iagttage hvor forskellige de gennemgående personer er, og iagttage samspillet mellem dem. Høre dialogerne. Få lov at fordybe mig i de her mennesker som jeg synes alle sammen bliver spillet så fabelagtigt godt at jeg næsten tror de er virkelige, og følge med i hvordan deres relationer kommer til udtryk og udvikler sig over et langt forløb.
Og så tror jeg at serien fascinerer mig fordi den præsenterer mig for en verden jeg aldrig selv har kendt, med gruppetilhørsforhold, teamsamarbejde, forståelse og respekt i forhold til forskelligheder samt de enkelte personers selvfølgelige væren i verden sammen med andre. Interessant.
Tag: Medier
Underholdning
I går så jeg en video fra Roaming Wild Rosie, en af mine yndlingsyoutubepersoner (jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det, jeg mangler lingo), hvor hun laver en lang bænk til sin terrasse. Undervejs i processen prøvesidder Rosie, som bor og arbejder mutters alene i et hus i en svensk skov, bænken og siger begejstret:
“This bench is huge.
I can have so many friends on this bench.
I can have a whole row of friends.
I should make some friends”.
Jeg kom til at grine højt, jeg kan ikke forklare hvorfor. Denne her omvendthed. Eller selvforsyning med glæde, måske. Lad mig være ærlig, jeg tror ikke på at der kommer til at sidde en hel række nye venner på den i øvrigt virkelig flotte og stemningsfulde bænk, og det er fuldstændigt som det skal være. Bare tanken om muligheden og måske engang i virkeligheden en enkelt ven eller noget familie på bænken – hvad behøver man mere, ud over at glæde sig over den selv?
I dag har jeg pakket det meste af indholdet i mit køkken ned fordi jeg skal flytte. Jeg har arvet en del service, og – hånden på hjertet – også købt ikke så få ting selv henad vejen. Jeg skatter det hele højt og elsker at vide at jeg har det. Jeg kan blive helt høj af en bestemt farve på porcelæn eller af at have en flødekande, en sukkerskål, en marmeladekrukke og en smørbøtte der matcher (morgenmad er mit yndlingsmåltid, på gode dage spiser jeg morgenmad flere gange).
Mens jeg pakkede ned i lange baner, kom jeg så til at tænke:
Den her mængde af service er enorm.
Jeg kan dække fint op til så mange venner.
Jeg kan have en hel række venner på besøg.
Jeg burde få nogle venner.
Haha. Det er nok kun mig der synes det her er sjovt, men det har underholdt mig i flere timer nu.
Opfølgning
Jeg tænkte at jeg lige ville give en opdatering på at jeg for godt tre måneder siden slettede mine facebook- og instagram-konti. Mine erfaringer med den manøvre kan opsummeres meget kort: Det har været en enorm befrielse, og jeg har ikke set mig tilbage siden.
Hvad gør jeg så ud over at kommunikere ansigt til ansigt? Jeg bruger stadig Snapchat sammen med mine allernærmeste fordi det er en hyggelig måde at dele hverdagsøjeblikke og følge lidt med i hinandens meritter på. Jeg ser også videoer på Youtube, men er ikke selv aktiv dér. Og så skriver jeg på denne blog, mailer, sms’er og taler ved sjældne lejligheder i telefon.
Det er helt perfekt for mig. Det er konklusionen :-).
Tilbage til virkeligheden
Jeg har taget en beslutning og har slettet alt under Meta. Facebook inklusive Messenger, Instagram inklusive Threads. Jeg har drømt om at gøre det så længe, så længe, men jeg tror at forestillingen om at det kunne få nogen til at føle sig afviste eller “smidt væk” har afholdt mig fra andet end at deaktivere facebook i mange, lange perioder.
Jeg trænger til at frigøre noget energi og samle mit fokus. Jeg vil læse bøger, skrive, tænke og pusle med mine solosysler uden at lade mig afbryde af min egen nysgerrighed og rastløshed. Og jeg vil undgå at skulle tage alle mulige informationer ind som jeg ikke behøver, og som påvirker mine følelser og tanker og overvælder mig.
Jeg vil også gerne gøre en indsats for i højere grad at bringe mig ind i samme fysiske rum som de mennesker jeg er tættest på. Noget går tabt i kommunikationen og kontakten når vi mennesker skriver til hinanden og ikke ser, lugter, mærker og hører hinanden, og for mit eget vedkommende er det tid til at prøve at genvinde det tabte. Jeg har brug for at gøre en indsats for at bringe mere dybde, fysisk nærvær og sanselighed ind i min måde at omgås andre mennesker på.
Så nu ved du hvor jeg blev af, hvis du er et af de mennesker jeg kender i virkeligheden. Jeg er ikke væk, jeg har bare flyttet mig for bedre at kunne møde dig.