Læs. Tænk. Se. Skriv. Gå. Svøm. Vid.
Jeg har fundet ud af noget smart: Det tager ungefär lige så lang tid at vaske op som at høre en radiofortælling, eller lige så lang tid at høre en radiofortælling som at vaske op. Det er den perfekte kombination, selv for en monotasker som mig.
PS. Alle burde høre fortællingen Flygtning fra en anden tid. Også Inger Støjberg.
.
“At skrive, i modsætning til hvad jeg troede til at begynde med, hjælper ikke mod noget, tager ikke hul på noget, tømmer mig ikke for noget. At skrive gør det modsatte, det fylder mig bare med endnu mere. Endnu mere jeg skulle have fortalt. Endnu mere jeg skulle have skrevet. Endnu mere jeg med skræk tænker på om jeg skulle komme til at brænde inde med. Egentlig burde ingen skrive. Egentlig skulle man aldrig begynde, for er man først begyndt, er det umuligt at slutte. Skrive er det man gør når man ikke elsker. – Stig Sæterbakken
Det er forstemmende sort og mørkt, det her citat, ligesåvel som resten af den udsendelse jeg har hørt det i (bortset fra et meget livsbekræftende indslag), men jeg kan ikke undgå at mærke at jeg genkender et og andet. Jeg skriver ikke litteratur, hvis man overhovedet kan sige at jeg skriver, det ved jeg med pinlig klarhed, men måske er der alligevel noget med nogle processer eller nogle måder at (turde) bruge tiden, for ikke at sige livet, på som ringer en klokke i mig.
Det vil jeg lige vende med mig selv en ekstra gang .. det kommer sikkert til at tage et par dage ;-).
______
*Min tegnsætning og med forbehold for både oplæsnings- og aflytningsfejl, da jeg kun har hørt tekststykket blive læst op i Skønlitteratur på P1: Det litterære selvmord, fra 27:20, og ikke selv set det på tryk.
I dag har jeg tilbragt en del tid i denne bogs gode selskab. Jeg bliver klogere med raketfart på især forholdet mellem mennesker med forskellige personligheder og sociale medier efterhånden som jeg sluger kapitlerne, og der falder virkelig nogle brikker på plads i mit forvirrede og ambivalente hoved. Blandt andet bliver jeg mere og mere sikker på at det helt rigtige for mig er at lægge hovedparten af min tilstedeværelse på sociale medier her på denne weblog, som Trine-Maria Kristensen kalder det.
Det er her jeg hører hjemme, og det er her jeg vil kunne findes af dem der orker det og er oprigtigt interesserede i indholdet. Jeg ønsker ikke at stoppe noget ned i halsen på nogen.
Jeg ønsker også at alle der vil, skal kunne læse med her uden nogensinde at føle sig forpligtet til at give nogen form for respons eller fortælle nogen som helst at de gør det. Præcis som når man læser en bog eller en avis eller ser en film. Det skal være toldfrit at læse med her. Det siger jeg fordi jeg selv er en person der hurtigt bliver drænet og overstimuleret af kontakt, interaktion og synlighed, og jeg bliver virkelig irriteret når der er lagt op til – i det mindste mellem linjerne – at jeg skal like dit og kommentere dat, eller når informationer om mine aktiviteter siver ud af privatsfæren.
Jeg er desuden heller ikke meget for at initiere hverken hårde diskussioner eller løs småsnak; jeg vil faktisk bare gerne dele lidt af mig selv. Det er processen indtil udgivelsen der er den primære grund til at jeg blogger. Eventuelle meningsfulde og respektfulde samtaler i et overkommeligt mål og et langsomt tempo efterfølgende hvor en læser fordyber sig i sine tanker omkring det jeg har skrevet, har også en tårnhøj stjerne hos mig – det er det fineste jeg kan modtage fra andre, og til min store glæde genererer nogle af mine blogindlæg faktisk sådanne samtaler. Samtalerne udspiller sig dog ikke så tit her på selve bloggen hvor jeg har haft kommentarer slået fra i perioder, men på andre medier eller “bagom” (også Trine-Maria Kristensens udtryk) via private mails, og det passer mig storartet.
Udover det er jeg egentlig bare glad for at vide at “nogen” følger med, og det ved jeg at “nogen” gør fordi “nogen” fortæller mig det, og fordi jeg kigger i bloggens besøgsstatistikker.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om bogen, kan du finde en del omtale af den på nettet; blot googl “Trine-Maria Kristensen Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier”.
Jeg er med garanti den første låner af det afbildede eksemplar – som biblioteket har skaffet mig også med raketfart – men jeg håber at mange kommer til at læse den efter mig fordi det kan gøre de sociale medier til et bedre sted at være for mange. Jeg skal nok skynde mig at blive færdig og få den afleveret.