Jeg har set Mord i Wien (Vienna Blood) på dr.dk, og det har jeg været ret optaget af.
“This is Vienna’s gilded age. And yet there is something unsettling deep below the surface”, siger hovedpersonen, Dr. Max Liebermann, i starten af første afsnit, og jeg forstår det som en hentydning både til hvad der foregår i det ubevidste jf. Freud, hvis tanker interesserer Max i høj grad, og til de uhyggelige politiske strømninger i årene op til første verdenskrig. (Om det er et og det samme, det er måske værd at spekulere på).
Serien foregår som sagt i begyndelsen af 1900-tallet, og til fornøjelse for mig som har en ting med mode og anden æstetik gennem tiden, er der også en masse at kigge på PÅ overfladen. Jeg tror måske det er min favoritperiode. Også selvom den er svær at nyde med tanke på de forfærdelige ideer der voksede frem og vandt gehør i nogle af tidens hjerner under de flotte hatte.
Måske overdriver jeg faren, det gør jeg sikkert. Det er en af mine spidskompetencer. Men der er noget ved stemningen i serien, måske især fordi hovedpersonen er jøde og fordi vi jo allesammen ved hvad der skete ganske få år efter denne periode, der får mig til at frygte at der er noget i vores tid der minder meget om tiden op til første verdenskrig. Under overfladen. Jeg håber jeg tager fejl.
Tag: Serier
Rejseholdet
Jeg har genset Rejseholdet på dr.dk henover julen. Alle 4 sæsoner. Og selvom jeg allerede fra starten af hvert afsnit kunne huske sagen og hvem gerningsmanden var, har jeg ikke kedet mig et sekund. Nu ærgrer jeg mig over at være nået til vejs ende (igen).
Jeg tror det der optager mig mest, er at iagttage hvor forskellige de gennemgående personer er, og iagttage samspillet mellem dem. Høre dialogerne. Få lov at fordybe mig i de her mennesker som jeg synes alle sammen bliver spillet så fabelagtigt godt at jeg næsten tror de er virkelige, og følge med i hvordan deres relationer kommer til udtryk og udvikler sig over et langt forløb.
Og så tror jeg at serien fascinerer mig fordi den præsenterer mig for en verden jeg aldrig selv har kendt, med gruppetilhørsforhold, teamsamarbejde, forståelse og respekt i forhold til forskelligheder samt de enkelte personers selvfølgelige væren i verden sammen med andre. Interessant.
The Fall
Wow! Jeg har lige set at The Fall ligger på dr.tv lige nu. Lige her. Den skal du se, Gillian Anderson er topklasse. Den har ikke været at finde nogen steder i lang tid, jeg har ledt mange gange, men nu, NU, er den der pludselig. Jeg skal se den igenigen, og jeg starter med det samme.
Skærmtid
Hvis du ligesom jeg ser ekstra meget skærm i de her dage og mangler noget at fylde en time og tyve minutter ud med, kan jeg da lige foreslå Blue Jay på Netflix. Det er en varm, fin og ret dybsindig skildring af to helt almindelige mennesker og deres relation. Jeg synes de to hovedpersoner er fabelagtigt spillet af Sarah Paulson og Mark Duplass, og dertil er filmen i sort-hvid. Det skærper efter min mening fokus og gør de ellers ret subtile udtryk tydeligere. Jeg er vild med det (hvilket nok ikke er nogen overraskelse for den der har set mine billeder på instagram ;-)).
(Ellers har jeg set alverdens ting som ikke er værd at skrive hjem om, fordi jeg har strikket samtidig og ikke villet “spilde” noget godt på en delt opmærksomhed. Jeg er for tiden – når min opmærksomhed er udelt – mest optaget af Yellowstone (TV2 Play/SkyShowtime) og blev vanvittigt skuffet da der ikke kom et nyt afsnit mandag aften fordi serien holder en uges julepause. Jeg har også set 1883 med stor fornøjelse. Mens jeg skriver det her, kan jeg mærke at det føles som en quilty pleasure jeg synes jeg skal undskylde, måske fordi jeg læste et sted at især Trump-tilhængere kan finde noget at være enige i eller genkende i Taylor Sheridans westernunivers hvor der er kontant og skruppelløs afregning (men også ærlighed, hjerne og hjerte, efter min mening). Jeg kan godt garantere at jeg ikke har noget som helst tilovers for Trump. Ikke nogetsomhelst. Jeg synes bare Taylor Sheridan laver virkelig gode plots, interessante karakterer, autentiske miljøer og smukke billeder.
Derudover har jeg den nye sæson af The Sinner på programmet. Jeg syntes rigtig godt om især den første sæson og glæder mig til at se Harry Ambrose udfolde sine evner som menneskedetektiv og kredse sig kompromisløst ned under og ind bag ved de på overfladen valide og logiske facts og sammenhænge.
❁
Jeg sludrer, nu stopper jeg mig selv. Og ønsker alle underholdende og berigende skærmtid!)