Jeg har ferie, det er længe ventet. Det meste af det første halvandet døgn har jeg sovet, men i dag vågnede jeg op til dåd med ørerne fulde af lyden fra det vildeste regnskyl og klar til at kaste mig ud i tre uger uden andre planer end planen om at beskæftige mig med noget jeg godt kan lide.
Jeg lagde ud med at læse Joel Mark Witt og Antonia Dodges bog færdig, og hvis du er typologiinteresseret, kan jeg af et rent hjerte og en klar hjerne sige at det er en bog som er værd at læse – uanset om du i forvejen ved meget eller lidt. De er virkelig superdygtige og har rigtig meget at bidrage med.
Jeg kom til at se i min kalender at de få aftaler jeg har i løbet af ferien indtil nu, pudsigt nok alle er aftaler med ekskolleger fra forskellige arbejdspladser. Når jeg tænker over det, er det nok ikke helt tilfældigt. Jeg har altid været bedre til at knytte kontakt og danne venskaber med andre mennesker ved at arbejde sammen med dem end ved at møde dem i selskabelige sammenhænge. Det sidste fanger mig på et forkert ben, jeg fatter ligesom ikke konceptet og forstår ikke hvad det er jeg skal.
Jeg har også haft tid til at kigge mig i spejlet, og jeg har opdaget at jeg har fået de vildeste rynker rundt om munden. Også det giver mening. De sidste fem år har jeg måttet bide tænderne sammen som aldrig før, og det har åbenbart sat sit aftryk på min fysik. Nu øver jeg mig i ikke at snerpe munden sammen hele tiden. Det er svært. Det har sgu ikke været for sjovt.
Sjovt var det til gengæld da min ene søn kom forbi i en lastbil sammen med sine kammerater. Den dag lod jeg munden og ind imellem også tårekanalerne stå åbne. Held og lykke og alt godt til ALLE de unge mennesker derude i hele verden der stadig har chancen for at forebygge rynker om munden. Spild den ikke!
I dag er det mandag, og så er der nyt afsnit af Big Little Lies. Jeg gemmer det til i aften, som en præmie for en veludført feriemandagdag. Den første sæson var i særklasse god, og jeg tænkte at det nok ikke kunne gøres efter, men det kan det. Tæt nok på til at det stadig er i særklasse, i hvert fald.
Indtil da skal jeg vælge en ny lejer til min underetage, spise koldskål og arbejde på noget andet typologi-noget som jeg har haft i støbeskeen noget tid, men ikke haft tid til at gøre noget ved. Alt er godt. Ferie er godt.
