Forestil dig at 2 procent af alle mennesker pludselig forsvinder sporløst fra jordens overflade i en begivenhed der efterfølgende kaldes The Sudden Departure, og at du er blandt de 98 procent der er tilbage, og som skal finde en vej gennem resten af livet på trods af de uforklarlige tab uden fortilfælde. Måske var du så heldig at ingen af dine allernærmeste var blandt de 2 procent, men så var din nabos datter eller søsters mand eller måske en bekendts hele familie blandt dem. Ingen lades uberørt.
Og hvad har du og alle de andre leftovers at gøre godt med for at klare jer og leve videre? Kynisme, sindssygdom, tro, selvophøjelse, vrede, misbrug, vold, plattenslageri, gentagne selvmord, kærlighed.
Jeg snakker om serien The Leftovers hvor alle coping-strategier kommer i brug i det vilde tankeeksperiment som serien udgør. Den er som en filosofisk undersøgelse i “praksis” af hvad der sker med mennesker efter en kollektiv ekstremt traumatisk hændelse, og det bliver gjort meget gennemført og gennemtænkt. Hver gang man har været vidne til et menneskes, eller en gruppe menneskers, tilsyneladende helt vilde og uforståelige handlinger, skifter perspektivet, og man ser på den samme hændelse med helt andre øjne og må til sin egen forbløffelse endnu engang revidere sin dom over det man så.
Til sidst er man meget rummelig over for de her martrede mennesker og deres gerninger. Ens fantasi – måske endda ens evne til empati – bliver strukket til det yderste, ligesom man har stof til eftertanke til lang tid efter at man har set sidste afsnit til ende. Et afsnit jeg i øvrigt så med åben mund og polypper. Ikke en sk.. havde jeg kunnet regne ud, ha. Det er altså meget godt lavet, efter min mening.
