Den tomme plads

Jeg satte hele min gamle reol op da jeg flyttede ind, selvom jeg ikke kan fylde den ud, for at den ledige plads skal minde mig om at hvis det skal give mening at arbejde som en hest for penge, så skal nogle af pengene bruges til at støtte den kreativitet, tænkning og kulturformidling som andre bruger deres gode kræfter på, og som har betydning for det liv vi alle sammen har – nu og i fremtiden.

De første to bøger jeg har valgt og bestilt, er på vej og vil snart udfylde lidt af den tomme plads:

Dorthe Nors’ Spejl, skulder, blink og Per Schultz Jørgensens Broen til det andet menneske.

Den første har jeg allerede læst i en biblioteksudgave, og jeg kan kun sige at jeg har læst alle Dorthe Nors’ bøger, og jeg føler mig hver gang sært hjemme og set samtidig med at jeg – som den ulitterære skidespræller af en læser jeg er og for hvad min mening overhovedet er værd – synes hun er vanvittigt dygtig til at formulere sig, disponere sit stof, skabe dybde under en stram overflade og i øvrigt skrive one-liners som man aldrig glemmer. Spejl, skulder, blink er ingen undtagelse, og jeg skal læse den igen lige om lidt når jeg er færdig med at tænke over første runde.

Den anden har jeg til gode endnu, men jeg stoler på Per Schultz Jørgensens indsigt som altid, og så har jeg været en tur i Sproglaboratoriet her og er helt sikker på at det er uhyre vigtigt og rigtigt at netop den bog får plads.

Opdatering 30.03.2016:

Nu har jeg læst Broen til det andet menneske, og den har åbent mine øjne for aspekter af relationer mellem mennesker som jeg ikke har haft blik for tidligere. I hvert fald ikke på mine egne vegne.

For at sige det lige ud: Jeg har og har haft virkelig meget at lære gennem livet når det kommer til relationer. Jeg har aldrig rigtigt lært “hjemmefra” hvordan jeg indgår i nære relationer på en sund måde. Det er et af mit livs vigtigste udviklingsområder, for nu at sige det på en positiv måde, og Per Schultz Jørgensens bog har givet mig nogle helt nye redskaber til at forstå hvor det halter og til at lære det jeg har behov for.

Jeg forstår fx pludselig mit ægteskab bedre. Noget er faldet på plads. Det er altså virkelig en gave og min taknemmelighed er stor!

Det uoversættelige

 

 

Smukt og vækkende.

Som et langt digt der flyder let ind i én, med et tungt og virkningsfuldt indhold. Et indhold det tager lang tid at fordøje. Jeg græder stadig dybt berørt når jeg tænker på fortællingen, og prøver at få hold på hvad det er jeg reagerer så stærkt på. Noget ved jeg godt allerede, noget venter på at blive opdaget. Mageløst.

Andvake af Jon Fosse er første del af en trilogi. Nu venter jeg på 2. og 3. del, Olavs drømme og Kveldsvævd. Skynd dig lidt, bibliotek!

Billeder af jul

Min ukendte nissevenskollega har lavet en verden i verden til mig. Her er evig sne og en lille pingvin på glatis som holder balancen takket været det lave tyngdepunkt — selvom den er høj i hatten.

Janne var her!
Jeg læser og forstår. Vil ikke forstyrres.

I verden på den anden side af glasset regner det ubønhørligt. 
Julen er ikke for børn.
@
Måske
var vi for lidt
og for meget
for hinanden
på samme tid.