Forskellen

Er gået fra smuk og lyrisk prosa til skarp og spirituel prosa. To vidt forskellige verdener. Som forskellen på at være i og at iagttage. Eller at føle og at tænke. Eller at elske og at ræsonnere. Eller ..

Jeg ved det ikke. Blot er forskellen så stor at den slår mig.

Jeg har læst alle Peter Høegs bøger, altså bortset fra den nyeste som jeg nu er i gang med. Og jeg er ved at læse alle Tomas Espedals bøger. Jeg vil ikke gå glip af en eneste af de to forfatteres værker og de vidnesbyrd om bevidsthedsrejser som begges forfatterskaber er, hvis jeg ellers kan nå igennem dem inden jeg stiller træskoene, forskellen til trods. Måske fordi der findes noget hos dem begge som også findes hos mig?

Nu kommer regnen

 

Jeg læser igen noget af det smukkeste jeg har læst.

Teksten slår strenge an og frembringer toner jeg ikke tror jeg har kræfter til at høre lige nu. 

Alligevel læser jeg videre fordi jeg ikke kan lade være.

Jeg læser om at Janne flytter fra det lille rækkehus i tre etager. Det kommer smerteligt tæt på i sine konkrete sammenfald, og jeg vrider mig. Jeg er også Janne der flytter fra det lille rækkehus i tre etager.

Nu kommer regnen. Jeg kan høre dryppene i æbletræets blade før jeg mærker dråberne på min hud.

Tomas Espedal har mig i sin hule hånd.

 
 

Side 101

Jeg bliver ved med at tænke på side 101:

Det er ingen sag at rejse, se nye steder, vanskeligere er det at gå den samme rute hver dag, se de samme steder, på en ny måde, måske, men alligevel, de samme gader, de samme huse, for at finde en ny tanke, en helt ny måde at være den samme på.

– fra Biografi. Dagbog. Breve af Tomas Espedal