Tag: Skønlitteratur

Heia!

Jeg så ikke fjernsyn i går, men har lige gennemtrawlet vinter-ol-nyhederne og fundet en rigtig god anledning til at mindes et gammelt, gammelt indlæg her på stedet. Heia Norge!, råber jeg højt i mit hoved, måske lidt højere end jeg normalt ville gøre, og det skyldes nok at Norge også kom ret tæt på mit lille danskerliv i går på en helt anden front med Maren Uthaugs Og sådan blev det, som jeg grådigt slugte mens jeg glemte alt omkring mig.
 

Hen mod slutningen blev jeg nødt til at lægge bogen fra mig et øjeblik for at røre i gryderne, men det holdt hårdt, skulle jeg hilse at sige, og jeg havde nærmest ellers kun sluppet den i et nanosekund for at kigge bagover på mig selv i spejlet og se efter om der skulle gemme sig en hale under kjolen. Risten. Rod. Rødder. R’er der ruller. Det er ikke til at sige hvad man egentlig kommer af, men triller man R’et hen på plads nr. 3, finder man måske at kæRlighed er det der får én til at blive .. til .. sammen .. væk .. levende ..?

Søndag

Søndag formiddag. En er til fodboldkamp. En er chauffør og har kørt en lille håndfuld af holdkammeraterne ud til modstanderens bane. En har sovet længe og er lige kommet op til overfladen. Og jeg sidder ved computeren med en kop kaffe, kigger ud af vinduet og tænker at det er den perfekte dag til at tage nogle efterårsbilleder.

I køkkenet dufter der af de friskbagte boller med æbler og mandler. Alt er godt.

Bortset fra at Christian Jungersens roman “Undtagelsen” drøner rundt et sted inde i mit hoved. Jeg kan ikke slippe den. For fanden da.