8. marts

For en uge siden fik jeg Menneskets hjerte af Jon Kalman Stefansson foræret. Det er den tredje bog i en trilogi, de første to er henholdsvis Himmerige og helvede og Englenes sorg.

På den uge der er gået, har jeg lånt de to første og læst dem alle tre. Det er længe siden jeg har læst noget så godt, så begavet, så styrkende, så smukt.

Dagen i dag – kvindernes internationale kampdag – synes at være den helt rigtige dag at fortælle om den her trilogi på, for i den afvises alle forsøg på at skævvride og tippe verden til fordel for det traditionelt mandlige og mandscentrerede hos begge køn, og det afvises med fællesskabsfølelse, livskraft, kløgt og kærlighed.

Der foregår også en del andet af overordentlig stor betydning i løbet af handlingen, men bortset fra hovedtemaet, en anderledes og begavet drengs forvandling til mand, undlader jeg at nævne det her. Fordi det er den 8. marts.

Jeg siger bare: Læs! Læs for hulen!

Det lys

Jeg venter på at kunne hente reserveringer på biblioteket. Jeg glæder mig som et lille barn; det er længe siden man har kunnet låne materialer, og da biblioteket åbnede for reserveringer til afhentning igen sidst i januar, var jeg på pletten ved computeren. Indtil bøgerne er klar, læser jeg en bog fra min egen reol som jeg engang fik foræret af en klog kvinde, men som jeg åbenbart først er parat til at læse nu. Måske skulle jeg blive gammel nok, jeg ved det ikke. 

Bogen foregår før og under 2. verdenskrig. Den er et kæmpe vindue ind til det vi mennesker er gjort af på godt og ondt og som viser sig tydeligt i en tid hvor det eksistentielle spændingsfelt mellem mulighed og nødvendighed bliver trukket hårdt op. Jeg er godt halvvejs, og jeg er opslugt. Jeg slukkede lyset klokken to i nat. Der er ubærlige scener i løbet af bogen hvor mørket er så massivt at det er svært at læse. Og så er der lyset. Det skinner så stærkt i den her bog at man som læser kun kan tage imod det og lade sig oplyse. Det tør jeg godt sige allerede nu hvor jeg stadig mangler en bid, og hvor jeg er både spændt på og bange for hvordan det hele ender.

Et gammelt, knortet oliventræ

Jeg har set miniserien Olive Kitteridge med Frances McDormand i hovedrollen (hbo):

 
Og jeg har læst bogen Olive Kitteridge af Elisabeth Strout:

.. i nævnte rækkefølge. Nu ser jeg lige miniserien forfra, med nye øjne, for der er meget at hente her! Jeg kunne virkelig godt lide begge dele. Og jeg kunne virkelig godt lide Olive Kitteridge. Jeg følte måske ligefrem en slags slægtsskab med hende.
 
Hvis du googler navnet, findes der tonsvis af materiale om både bog og miniserie på nettet som kan give dig et hint om om det her stof måske også er noget for dig.
 
Jeg vil blot nævne at et gammelt, knortet oliventræ (udtrykket er taget fra bagsiden af bogen) måske ikke ser ud af meget eller er voldsomt charmerende når det står der i landskabet. Måske ser man først hvor smukt træet er, når man forstår de særdeles værdifulde frugter sådan et træ frembringer ud af sit indre og bidrager med gennem sin levetid.

Bagdelen ved fordelen

Jeg har læst to bøger som jeg godt kan lide: Fra et hjørne af Martin og Omkring Martin af Ann Carina Schødt.
 
Ann Carina Schødt har hjemme på potentialefabrikken.dk og belastendebegavet.dk som jeg med stort udbytte har fulgt gennem flere år. Jeg ved ikke overhovedet om jeg selv er begavet, men under alle omstændigheder kan jeg sige at der er mange ting i Ann Carina Schødts univers der ringer en klokke i mig. Således også både beskrivelsen af den begavede Martins indre verden og mange af de fænomener der bliver beskrevet gennem bøgernes øvrige personer.

Fortællingen om arkitekten og familiefaren Martin og hans liv giver et rigtig godt indblik i hvordan livet ser ud fra en begavet persons synspunkt. Hvad der er let, og hvad der er svært. Det kan være en god ide med sådan et indblik hvis man selv er begavet eller højt begavet, eller hvis en af ens nærmeste er det. Ens barn, for eksempel. Martin har to meget forskellige døtre som på hver deres begavede måde må kæmpe for at blive set og finde rum hvor de kan trives.
 
Hvis en person er begavet, er livet vel let og ubesværet, og så har vedkommende vel næppe brug for at andre gør en særlig indsats for at forstå ham eller hende – eller at vedkommende gør en særlig indsats for at forstå sig selv? Sådan kunne man godt spørge. Men livet er ikke let og ubesværet for nogen, og det er to hovedpointer i bøgerne at dels kan der følge nogle særlige udfordringer med at være begavet, og dels kan det være temmelig ensomt. Derfor er det godt at vi øver os på at se. Allesammen.
 
Bøgerne vil formidle et bestemt indhold, det kan man ikke undgå at mærke, og det gør måske nok at de ikke helt rammer loftet som litterære eller kunstneriske oplevelser. De har dog deres øjeblikke, nogle passager er virkelig enten ren nydelse at læse eller morsomme på den helt rigtige intelligente måde. Og bøgerne lader ingen tvivl tilbage om at forfatteren har dyb viden og stor erfaring med begavede at trække på, og de er så velformuleret og velstruktureret fortalt at man har lyst til at læse det hele og bliver nysgerrig efter enden på historien og enden på de problemer der fordrer en løsning. Der kommer en tredje roman i serien, og den er jeg også nysgerrig efter at læse. Jeg venter spændt. Jeg ville gerne have læst direkte videre efter sidste side i to’eren :-).