Tag: Svømning i naturen

Skæringsdag

Måske var det sidste svømmetur i åbent vand i år. Måske.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, vandet var lunt og søerne lige akkurat ikke større end at de var svømbare. Opholdet i havet var endnu en gave. Men jeg var træt som sjældent før og måtte lade min makker vente. Jeg har forsømt at holde mig i form, og jeg har brugt alt hvad jeg havde i mig, for at komme igennem de sidste ugers arbejde.

Foran mig ligger det store tomme rum af resten af et liv som jeg har givet mig selv opgaven med og friheden til at udfylde. Jeg håber jeg lykkes. Og hvis jeg ikke gør, ved jeg med mig selv at jeg gjorde hvad jeg kunne. Det tæller også.

Vandforbindelse

Nogle mennesker trænger til luft under vingerne, andre til jordforbindelse. Jeg trænger til vandforbindelse!

Jeg har ferie, og jeg har tænkt mig at svømme mig i ro, i balance, i kontakt med mig selv og den fantastiske verden jeg lever i og burde mærke og påskønne hver eneste dag.

Jo, jeg skrev burde, for jeg gør det ikke. Jeg er nærmest ikke til stede, og dagene går bare med at jeg prøver at komme igennem dem. Det er ikke godt for hverken nogen eller noget, og hvis jeg skulle give den gas, ville jeg sige at det er dårlig etik at lade stå til. Jeg bliver nødt til at prøve at blive glad igen.

Gammelt billede som jeg med skam må melde jeg
ikke kan huske hvem har taget. Men fint er det!

Medvind, medsø, medstrøm ..

Jeg fik overtalt min svømmemakker til at standse og lade mig svømme lidt forud, så jeg kunne fiske mobilen op af havtasken og tage et billede lige inden turen var slut.
 
Sådan en svømmetur med en god makker, der ellers ikke viger fra ens side, tager blot et lille øjeblik af en dag, og alligevel fylder oplevelsen mig op. Med energi, med glæde og med den erfaring at der i det mindste er ét sted på den her klode hvor jeg passer ubesværet ind.

Den ekstra hud

Jeg er klar til at svømme en ny dragt til atomer. Det bliver svært at sige farvel til den gamle som jeg engang har fået af en ven, og som har føltes som en ekstra hud fra første sekund. Så svært at jeg bare har købt en magen til, dog et nummer større og en udgave yngre. Jeg bliver hverken smart eller moderne at se på, og jeg kommer til at fylde mere end jeg gjorde engang.

Det sjove er at vandet er fuldstændigt ligeglad. Det samarbejder alligevel. Tager imod mig, bærer mig og fortæller at jeg er god nok. Altid.