Hund eller ekstra hud?

Jeg går igennem nogle store forandringer i mit liv lige nu, og min ene søn har foreslået mig flere gange at anskaffe mig en hund, så jeg altid kunne have trofast og forstående selskab når jeg trængte til det.

God idé. Jeg har bare en anden plan: At anskaffe mig en våddragt så jeg kan komme ud at svømme med de “rigtige” åbentvandsvømmere .. og på den måde altid have trofast og forstående selskab når jeg trænger til det.

Som drømt, så gjort. I kassen her bag mig ligger nu en våddragt, som jeg ikke ved om er for lille eller lige tilpas afsindigt stram. Jeg kan ikke lyne den over ryggen selv, og inden jeg ved om den faktisk kan lynes overhovedet med hjælp fra andre, eller om den faktisk er for lille, tør jeg ikke melde mig på banen i søen sammen med de andre svømmere.

Altså. Jeg har dragten, den sidder som malet på og fremhæver mine runde kurver så jeg ligner mig selv for for 20 (arh, okay, 10) år siden. Men jeg mangler én til at lyne mig i ryggen ..

Ud(e) at svømme

Nå. Der er gået en rum tid hvor jeg har haft forskrækkelsen af at være vært for en noget udholdende og nedslående virus, men nu er alt godt igen. I fredags mærkede jeg at det endelig var helt slut: Virussen var død, og jeg var levende, endda så levende at jeg talte mine sparepenge og meldte mig til Christiansborg Rundt i august. Sidste år så jeg – gennem tårer af frustration over at stå på kajen og ikke være med nede i vandet – alle mulige andre mennesker svømme rundt om Slotsholmen, og jeg lovede mig selv at næste år lå jeg også dér og padlede løs. Nu er første skridt taget til at tage mig selv på ordet, og det føles bare rigtig godt – jeg glæder mig allerede!


Opdatering 17-05-2014

Jubii, jeg skal også være med til Krüger-stafetten (samme dag, samme distance, men som stafet)! Tre gode svømmekammerater har inviteret mig med på deres hold – jeg er en lykkens pamfilius.

Og så kom jeg lige i tanke om nogle billeder jeg tog sidste år hvor jeg som nævnt stod på kajen og så på. Her kommer ét af dem: