Elementer II

Som at svømme i et glas vand.Fugle i flok over mig. Meterlange vandplanter under og omkring mig. Ikke en lyd undtagen af mine egne udåndinger i vandet og et lille plask hver gang jeg sætter en hånd i.

Vi svømmer side om side og har hele søen for os selv. Vi holder pauser hvor vi ser os omkring over og under overfladen. Jeg forsøger langsommeligt at begribe hvilken komplet fredelig verden vi befinder os i.

Tænk sig at den findes!

Renselse.


TAK til Ellen Garne, som har optaget og redigeret videoen og delt den blandt andet her:


Følg linket og find mere info om blandt andet regler for færdsel på søen hvis du vil bade/svømme i Søndersø.

PS.

Har lige set Ellens fine, sjove video af vores tur i Søndersø igenigen til morgenkaffen. Bortset fra at jeg stadig er i gang med at vænne mig til at se mig selv på film for første gang (og høre mig selv være stakåndet af en blanding af anstrengelse og benovelse), så bliver jeg bare så glad i låget. Dyp jer endelig i den sø (stille og roligt, med respekt for naturen) hvis I bor i nærheden!

Mere vand

Fra weekendens kursus i
aqua fitness = træning i vand

Jeg siger det bare: Jeg er ikke helt det samme menneske som før weekenden. Eller også er der dukket en “person” op indefra som har slumret i meget lang tid, måske i de næsten 14 år der er gået siden jeg – tro det eller ej – først og fremmest var kendt af både mig selv og andre for alt det jeg kunne finde ud af med min krop. Nu har jeg gjort nogle helt nye og anderledes erfaringer med den, og jeg har opdaget at jeg stadig både kan bruge den ganske godt og lære med den. Mit hoved er fyldt til randen med ny viden og forunderlig inspiration. Der er blevet hældt på så jeg overhovedet ikke selv er på omdrejningshøjde med udvidelsen endnu, og jeg sidder her med skuldermuskler der nægter at løfte armene op over hoftehøjde og knæstrækkere der føles lige så store og hårde som en cykelrytters ser ud. I nat skal jeg sove som jeg aldrig har sovet før, for natten mellem i går og i dag i et hotelværelse gav ikke megen hvile på trods af den ekstra vintertidstime. Den forslog som en skrædder i helvede fuldstændig lige som de kloge ord af Piet Hein der var malet på væggen over for sengen:

“Der findes en ro,
som beror på,
at man er tro mod det,
som man tror på”.

Det var godt, det hele, og sat sammen af særdeles kompetente ildsjæle. Ingen tvivl om det, og tak til dem! Nu skal jeg bare liiiige finde tilbage til det jeg tror på.

Sådan rent fysisk er jeg hjemme igen og har tændt vores græskarlygter. Der ligger små pakker slik klar i entreen hvis der kommer nogen forbi – jeg håber bare ikke det er mig der skal ud og åbne, for om lidt anbringer jeg mit legeme i vandret stilling for noget nær første gang i denne weekend, og jeg er ikke sikker på at jeg kan komme op igen de næste par dage.