Tag: Ventilering

Skrald

Jeg fik lige øje på det skrald jeg har sat til side. Kontaktlinser, hvidvin, eddikesyre og pulverkaffe – det er vel nærmest historien om mit liv. Nærmest.

Kontaktlinser. Jeg har multifokale kontaktlinser. De har gjort mit syn 20 eller 30 år yngre, og jeg er uendeligt taknemmelig for og uendeligt afhængig af at de her pappakker dumper ned i postkassen fra tid til anden. Tak til den ukendte kvinde der uopfrodret fortalte mig om sådanne linser på et kursus efter i timevis at have set mig kæmpe for at få mine belinsede minus-7,5-øjne og de billige læsebriller til at samarbejde. Det glemmer jeg aldrig. Stort.

Hvidvin. Jeg drikker hvidvin. Når jeg synes. Det synes jeg tit.

Eddikesyre. Det bruger jeg næsten lige så ofte som hvidvin, jeg er en slags superbruger af alt hvad der hører ind under rengøringsmidler og hjemmekemikalier efter min tid som livredder (= rengøringsmedarbejder). Men præcis den her flaske har jeg tømt fordi jeg har udført mit livs største handimanpræstation. Mit toilet havde løbet i laaaaang tid, det skulle ligesom have et bestemt vred med udtrækkeren for at stoppe. På et tidspunkt kunne det ikke stoppes. Og som kronen på værket holdt vandet også op med at løbe til. “Ring efter en mand”, sagde en eller anden, men det kunne jeg ikke overskue, for hvornår er jeg nogensinde hjemme og indstillet på at der skal komme en mand? Så jeg skruede vægpladen af, lyste med min telefon ned i cisternen derinde i hulrummet i væggen fire hundrede gange over et par dage og blev en mikroskopisk lille smule klogere hver gang indtil jeg vidste hvad jeg skulle gøre godt med: Eddikesyre. Nu fungerer mit toilet som aldrig før. Virkelig. Og vægpladen sidder som den gjorde, igen. (Du griner nok ad mig, for hvor dum kan man være, men præcis så dum kan jeg være. På det praktisk-tekniske plan. Jeg er i familie med mennesker der har skilt ure ad som femårige bare for at se hvordan de virkede, læst tyske blade om højtalere og modelfly som syvårige for at kunne bygge selv, og bygget state of the art-både, -huse, -møbler, -surfboards og alt hvad der ellers kan bygges. De regner mig ikke for en skid og anser mig for at være helt og aldeles debil. Det mener jeg nu ikke selv jeg er. Længere. Jeg gjorde det sgu!).

Og så er der kaffen. Jeg drikker kaffe, ergo er jeg (et menneske). Jeg ville ingen steder være uden kaffe, helt seriøst.

Så langt så godt. Fra og med dette indlæg er der ingen grund til at gennemrode mit skrald, for nu ved du alt om mig. Jeg er muligvis det kedeligste menneske på jorden, so be it.

54:53

Jeg har haft en beschissener dag. Jeg har låst mig selv ude og mistet dyrebar tid som jeg skulle have brugt til blandt andet at soignere mig en smule efter at have taget både form og lugt efter cykeltur og svedigt arbejde, hvorfor jeg måtte optræde i en udgave der bestemt ikke var egnet til pænt brug. Og så var der spindelvævet jeg havde overset, og en slidt løber jeg skulle have taget mig af, og tiden der bare gik og gik så jeg kom ud at ro alt for sent, men gudskelov kom jeg ud at ro, jeg har verdens bedste (og mest fleksible) romakker, det er det eneste virkeligt opløftende der er overgået mig hele dagen hvor jeg også fik aflyst et måltid med en af mine sønner. Jeg havde afstået fra en svømmetur og cyklet som død og helvede for at nå den aftale. Og jeg havde glædet mig.

Nu kan jeg ikke finde anden måde at bruge resten af den her elendige søndag på end at se videre på en tysk krimi jeg af en eller anden grund godt gider se, om ikke andet fordi det er sjovt at lære eller genopfriske lidt tysk, og så fordi alle afsnittene slutter med noget musik jeg ikke kan lade være med at synes om. Vi kan da lige tage den svedige afslutning fra det afsnit jeg så i går:
https://www.dr.dk/drtv/se/en-sag-for-professor-t_-loegne_193420 fra 54:53.

Jo, og så gider jeg også se den fordi jeg synes det er vældigt underholdende med de klip af Professor T’s indre liv der er plantet undervejs, det minder mig lidt om “Ally” som jeg også syntes var hysterisk morsom dengang. Hvis nogen skulle lave en tilsvarende film med plantede klip af mit indre liv, så ville det nok blive nærmest omvendt af tilfældet Professor T, altså frem for at være ubehøvlet og iskold på ydersiden og varm og kærlig på indersiden, så ville man se mig stå og sige behageligheder i et væk mens der blev sat klip ind hvor man kunne se hvor optaget af at tænke på noget andet eller arrogant eller utålmodig eller iskold jeg i virkeligheden er. Eller noget. Ja, jeg er helt enkelt effektivt dresseret, og der er ikke altid dækning for mit omgængelige væsen indvendigt fra.

Nu er kæden så lige hoppet af for en gangs skyld, jeg må skynde mig at se videre på den der tyske krimi, ordnung muss sein – oder was?

I får et billede, for billeder skal der til her på nettet, har jeg efterhånden lært, vi lever i en tid hvor ord alene ikke siger nok, så jeg siger det med blomster. Jeg siger DET med blomster.


Ukrudt

 
Mine altankasser er fulde af ukrudt, og jeg gør ikke en disse ved det, ud over at nyde de smukke vækster der helt af sig selv vokser frem af uordenen. Tak for jer!
 
I går da jeg i ellers godt selskab ville tage et billede af et eller andet, blev det mødt med en bemærkning om at nu var det vel ikke endnu et af de daglige billeder på facebook, for de var godt nok irriterende og ligegyldige (eller noget i den stil, jeg har muligvis blokeret for at huske de eksakte udtryk, for allerede dér blev jeg ked af det og skamfuld).
 
Det er sandt. Jeg blev tagget på facebook med en udfordring om 10 dage i træk at skildre min dagligdag med sort/hvid-billeder på min personlige profil. Jeg syntes det var en sjov udfordring. Det optog mig, og jeg gjorde mig umage. Jeg kunne selv lide nogle af resultaterne.
 
Men der kan man bare se. På stedet for den kritiske bemærkning lovede jeg mig selv aldrig nogensinde at stikke hovedet frem igen på de skide sociale medier og tro at der kan komme noget ud af mit hoved som har nogen som helst værdi for andre.
 
Nu har jeg sovet på det. I dag tænker jeg ‘fandme nej’, og for lige at demonstrere at jeg har nerver til at gøre noget irriterende og ligegyldigt, poster jeg simpelthen de 10 billeder og de fraklip jeg postede den 11. dag, plus et enkelt billede mere. De kan lige være i to collager, beskåret til kvadrater, men det virker alligevel.
 
Synes jeg. Og det er MIG der bestemmer her!
 
Ukrudt forgår nemlig ikke så let, mærk dig det, kære verden. Og hvad ukrudt overhovedet er, er en stærkt subjektiv opfattelse som farves af egen begrænsede mentale aktivitet og ukritisk overtagede normer. Så er det sagt!
 

18 toiletter og 26 håndvaske

Jeg gør 15-18 toiletter rene hver hverdag, alt efter hvilken ugedag det er. Og 23-26 håndvaske. Det er der ikke noget som helst svært ved; udfordringen består udelukkende i at have disciplin til at gøre det.

(Svært bliver det heller ikke selvom jeg også nævner de store gulve, kontorerne, værelserne og køkkenerne jeg skal holde rene, og opvasken jeg skal tage to gange om dagen. Det kræver også kun én ting: Pisken over egen nakke).
 
Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med det her. Måske bliver jeg selv helt fascineret af tallene. Det er fandme mange toiletter og mange håndvaske! Det kan man (jeg, du) godt lige tænke på når man sidder i sofaen og skal hives op ved hårene for at gøre badeværelset rent (inden der kommer gæster).
 
Måske spekulerer jeg også lidt på hvordan det er kommet hertil for sådan en som mig der egentlig trives bedst med udfordringer der kræver både hjerne og nosser. Helt ærligt. Hvad har jeg tænkt på?
 
(Mad på bordet og tag over hovedet, formentlig. Det vilde er at jeg får så lidt penge ud af al min møje at det ville kunne betale sig bedre økonomisk at være på dagpenge. Så igen: Hvad har jeg tænkt på?).