jeg er arbejdsnarkoman
arbejde er mit stof
intet gør mig højere end at arbejde
jeg har bare det lille problem
at det rigtig gode stof
ikke synes at være
inden for rækkevidde
og jeg bliver stadigt mere frustreret
og ubehagelig
det skal der laves om på
Tag: Ventilering
Virkeligheden
Sidst i februar skulle jeg være flyttet til en anden by. Jeg skulle have haft en lille bil og en større lejlighed. Jeg skulle endelig have taget skridtet ind i en helt ny hverdag med lidt overskud, komfort, plads til mine drenge og ikke mindst badevand tæt på.
Det skal jeg så ikke alligevel fordi nogen (som ikke er mig) er løbet fra en aftale. Det eneste jeg stadig skal, er at flytte inden 1. marts. Hvorhen aner jeg ikke.
Jeg spekulerede seriøst på da jeg fik det at vide, om det ville blive denne gang belastningen blev for stor og jeg gik i hundene. Dét ved jeg nu at jeg nok ikke gør. Jeg kommer dog ikke til at klare mig fordi jeg er stærk nok til at tåle belastningen, men fordi jeg har mennesker omkring mig som kan og vil flytte en del af belastningen fra mig og over på sig. Selvom meget af det jeg har bygget op de sidste fire år, kommer til at gå tabt, og jeg i en vis forstand skal starte forfra, så kommer jeg igennem det og formentlig også et godt sted hen herfra. Fordi jeg ikke er alene.
—
PS. Måske læser du det her og tænker: Hvorfor har jeg ikke fået det at vide? Det er underligt jeg skal læse det her!
Vid da at jeg ikke har orket at skrive til nogen. Jeg har hengivet mig til min nye hobby, nemlig boligsøgnig.
Hjemve 2
Prøv at vinkle dine luffer lidt anderledes eller split din hale. Tænk positivt og drop dine gamle overbevisninger. Fokuser på at du når lige så langt op i det træ som så mange andre, og at ingen er utilfredse.
Ingen?
Hør nu her. Man kan ikke coache en skabning fra havet til at kunne klatre i træer. Gud forbyde det. Jeg kan mærke vreden presse på. Hvis du vil hjælpe mig og ikke “systemet”, skal du hjælpe mig tilbage i havet så jeg kan gøre det jeg er skabt til, og få brød på bordet og tag over hovedet samtidig.
Det kræver muligvis en ændring af verden som den ser ud nu, men så er det det vi går efter.
Hjemve
Jeg er en skabning fra havet der har indvilget i at lære at klatre i træer. Forestil dig hvor smadret jeg er af at falde ned hele tiden. Hvor dum jeg føler mig i selskab med aber. Hvor meget hjemve der bor i mit hjerte.
Forestil dig.